Alhambra - Før og nu

Det nye Alhambra: Et museum for humor og satire

Det nye Alhambra: Et museum for humor og satire

Museet Alhambra dækker den humoristiske og satiriske scenekunst fra 1849 - hvor den første danske revy har premiere - til i dag. Museet breder sig over genrer som revy, comedy, kabaret, shows, farcer, standup, radio- og tv-satire.

Scenekunsten er det flygtiges kunstart. Når det sidste klap er døet ud, er forestillingen væk. Den kan ikke gentages. Derfor har vi på Alhambra et tæt samarbejde med kunstnerne bag de store sceneoplevelser og publikum, når vi skaber udstillinger.

På Alhambra har vi fokus på fællesskabet og de sociale og kunstneriske relationer der opstår mellem mennesker, hvor scene, latter og eftertænksomhed spiller sammen. Alhambra vil levendegøre og bygge bro mellem fortid og nutid ved at få det immaterielle til at leve gennem lyd, billeder, genstande og kunstneriske aktiviteter.

Udstillinger

Museets udstilling begynder dér, hvor humoren og satiren for alvor indtog de danske scener. Nemlig med landets første revy nytårsaften i 1849. Dengang berørte forestillingen samtlige 365 dage i det forgangne år!

Udstillingens historie slutter med den spiddende, aktuelle tv- og radiosatire med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Jonathan Spangs hede omfavnelse med politikeren Pernille Vermund.

Men på vejen hertil er sket meget. Du vil se hvordan karrieren begyndte for store stjerner som Liva Weel, Dirch Passer og Kjeld Petersen. Få historien bag de legendariske scener Cirkusrevyen og ABC Teatret og bag stand-up’ens indtog i Danmark i 1989.

På rejsen gennem historien runder udstillingen et vigtigt kapitel: besættelsestiden 1940-45. Dengang var revyen så vigtig, at københavnerne mødte op klokken 7 om morgenen for at se en forestilling. For satiren sagde det, de ikke selv kunne sige.

Udstillingen inviterer dig også ind bag kulissen. Kig direktør Leif Maibom fra Sønderborg Sommerrevy over skulderen, når du i hans kalender kan følge hvordan en revy bliver til.

Eller prøv selv at stå på scenen i et af revy-kostumerne fra omklædningsrummet. Hvem drømmer ikke om at være stjerne?

Scenen

At ligge midt i Frederiksbergs klassiske forlystelseskvarter forpligter. Derfor er museets lille scene Alhambras hjerte. Flere gange hver måned har vi foredrag, optræden, debatter og andre arrangementer på scenen. Blandt andet de populære Solisterier i samarbejde med Dansk Solistforbund, samt arrangementer under Kulturnatten, Golden Days Festivalen og Copenhagen Pride.

Der er plads til omkring 50 tilskuere til arrangementerne, og den intime stemning giver nogle særlige sceneoplevelser og engagerede debatter og foredrag.

Program her

Haven

Haverne i Allégade har en lang og farverig tradition som grønne fri- og feststeder for hovedstadens indbyggere. Med musik, optræden, dans og servering. Den tradition har vi valgt at videreføre i Alhambras have, ofte i samarbejde med vores naboer, Teatret Riddersalen. I sommersæsonen rykker vi arrangementerne ud af museet og skaber et festligt sceneprogram for alle aldersgrupper. Blandt vores nye, faste traditioner er de månedlige arrangementer Sommerdans og Alsang, men vi samarbejder også gerne med andre om optræden og nye tiltag på scenen i vores have.

Se årets sommerprogram her

Historien bag

Tivoligrundlæggeren Georg Carstensen (1812-1857) var en mand, der kunne tænke stort. Netop det, som tiden efterspurgte i midten af 1800-tallet. Carstensen var kommet hjem fra et længere ophold i blandt andet New York og Dansk-Vestindien, fuld af ideer af international karakter. Hans fokus var især rettet mod et skabe et helårstivoli på den endnu landlige Frederiksberg Allé, der hvor Alhambravej ligger i dag. Haven blev døbt Alhambra, og som sin spanske navnesøster, skulle den bjergtage alle.

Hjertet i haven blev en storslået koncert- og teatersal, der opførte lystspil, gav koncerter og anden underholdning.

Carstensen døde inden åbningen, og Alhambra kom aldrig til at indfri Carstensens ambitioner. Det lukkede i 1870.

Hovedstaden var endnu for lille til at kunne rumme to så store forlystelsessteder.

Alligevel fik Alhambra en betydning, der rakte langt ind i fremtiden. Det blev porten ind til et Frederiksberg, der fra nu af var dér, man tog hen for at more sig. Se teater, lytte til syngepiger, opleve artisterier og få en øl i en af de mange restaurationer og haver. Med Alhambra fødtes det festlige Frederiksberg.

Historien bag