Alhambra - museet for humor og satire har eksisteret siden 1993.
Museet blev dengang stiftet under navnet Morskabs-museet og Dansk Revyhistorisk Arkiv af tekstforfatterne Ida og Bent From.
Parret From havde parallelt med deres vidtfavnende karriere i dansk revy og populærkultur opbygget en betydelig privatsamling af materiale om dansk revy. Den samling blev grundstammen i Dansk Revyhistorisk Arkiv.
Da museet i 2004 flyttede fra sin hidtidige placering i Kavalérfløjen i Haveselskabets Have til de nuværende lokaler i Riises Landsted i Allégade 5, skiftede museet navn til Revymuseet.
Alhambra får mange henvendelser angående aflevering og donationer af materiale til museets samling.
Vi tager dog ikke imod effekter på museet uden forudgående aftale om modtagelse.
Indlevering af effekter og spørgsmål angående mulige donationer skal gå gennem museumsinspektør Rikke Rottensten, som kan kontaktes via museet på 38102045 eller rro@frederiksbergmuseerne.dk.
Drejer det sig om noder eller plader, anbefaler vi, at man først orienterer sig i Alhambras samling i Slots- og Kulturstyrelsens kulturarvsdatabaser
hvor vores samling af disse er registreret.
Vi har på nuværende tidspunkt en meget omfattende og næsten komplet samling af lakplader og noder, derfor tager vi yderst sjældent imod donationer indenfor de to kategorier.
Kære gæster,
Frederiksbergmuseerne følger de nye, opdaterede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og myndighederne og lukker derfor alle besøgssteder fra og med onsdag den 9. december. Foreløbig til og med 7. februar 2021.
Vi ser naturligvis frem til at kunne byde jer velkommen på Storm P. Museet og Alhambra - museet for humor og satire, så snart der igen er mulighed for det. Husk venligst til den tid, at Alhambras billetsalg og butik er flyttet til Storm P. Museet.
Pas godt på jer selv og hinanden i den næste tid!